SAMTALER, DER GØR FORSKELLEn
Ungesamtale
Coaching
er relevant for dig, der kan se, hvor du gerne vil hen i fremtiden. Du står måske ved en skillevej og skal vælge, hvilken vej du vil tage. Den coachende samtale tager udgangspunkt i, at du tankemæssigt og følelsesmæssigt er i en tilstand, hvor du er parat til at udvikle dig. Du er parat til at tage dit eget lederskab og afprøve dine valg, men har brug for en sparringspartner. Du vil opdage, at jeg stiller spørgsmål, som du ikke er vant til at få. Det er i dette møde, du vil opleve at tænke i andre perspektiver og rykke dig. Jeg vil tage med på din rejse. Du bestemmer, hvor du skal hen og tager beslutningerne undervejs. Jeg har overblikket og kompetencerne til at guide dig derhen. Jeg er din rejsemakker, der følger dig til dit mål.
Psykoterapi
Vi undersøger og afdækker de problemer, følelser eller forhindringer, som du er fanget i. Vi går på undersøgelse i dine opleveler, dine værdier og det, du synes er svært, samtidig med at vi udforsker og finder dine ressourcer og løsninger. Du er den, der ved allermest om dig selv. Du føler dig måske fastlåst og har et behov for forandring i livet, og har brug for støtte til at se og tro på forandringen. Jeg er din rejsemakker, der støtter dig og evt. tager nogle beslutninger undervejs, så dit syn på problemet får et andet perspektiv, og du kan være i livet på en ny, mere fri og lettere måde.