Lidt om mig:
Jeg tilbringer alle mine vågne timer med teenagere.
Udover at undervise, studievejlede og coache gymnasieelever er jeg mor til to unge. Hvis jeg har misset, hvad der rører sig blandt unge, så har jeg eksperterne lige ved hånden – både på arbejdet og hjemme. Jeg stiller gerne op og afprøver en TikTok sammen med mine elever, tager en brydekamp med min søn – også selvom han vinder hver gang, eller sidder på køkkengulvet i dyb samtale med min datter. Jeg kan slet ikke lade være.
Døren er altid åben til mit hyggelige samtalerum, og I er meget velkomne til at tage kontakt til mig ved at sende en SMS 2092 9901 eller finde UngeCoach.dk på Facebook og sende en besked der.
Jeg er lidt af en fagnørd, og kan ikke holde mig væk fra faglitteratur, undersøgelser og forskning. For mig er det vigtigt, at min coachuddannelse lever op til ICF-standard, og at jeg som psykoterapeut er optaget i Dansk Psykoterapeutforening. Når I viser mig tillid til at hjælpe jeres barn, kvitterer jeg med at have forberedt mig grundigt i mange år. Jeg er alt andet end en weekendkursus-coach. Den uddannelsesmæssige baggrund skal være i orden, når det handler om samtaler med unge.
Som menneske, coach og psykoterapeut er det mest afgørende for mig, at de unge føler sig trygge, når de kommer ind ad min dør. Mit fokus er, at de har det godt i mit selskab, og at de får den hjælp og indsigt, som de har brug for og søger. Nogle gange tager det er par samtaler, andre gange flere.
Jeg tilbyder 1:1 samtaler og løbende afholder jeg workshops om stress.